Panels Products Demos Cases News Internet Research Contact

Går Scandics gæster op i miljø?

Ja, absolut! Plads og location betyder mest når man booker, men miljøspørgsmål kommer mere og mere i fokus, siger Johan Michelson, markedsdirektør på Scandic Hotels. Han har lige fået resultaterne fra fire online fokusgrupper, som Zapera har gennemført i Danmark og Sverige.

Fik Scandic mere interessant indsigt?
- Ja, online fokusgrupperne gav mange interessante perspektiver, som ikke kun vedrører vores kommunikation, men som også har indflydelse på vores produkt. Der er meget, vi kommer til at grave videre i.

Johan fortæller, at Scandic nu er midt i arbejdet med en ny kommunikationsplatform. Det er dér fokusgrupperne er vigtige. Vores kommunikation har manglet en rød tråd og været al for usammenhængende, mener han. Nu kommer vi til tydeligt at fremhæve det, som Scandic står for i forhold til konkurrenterne, siger han. Resultaterne fra fokusgrupperne bliver en vigtig del i briefingen af det nye reklamebureau.

Næste skridt er, at Zapera i foråret foretager en ”nulmåling” i Sverige, Danmark, Norge og Finland. Styrken ved Scandics varemærke sammenlignes i forskellige dimensioner med øvrige hotelkæders. Derefter vil man følge op med en nordisk varemærke tracking to gange om året for at kontrollere, at varemærket udvikler sig i den ønskede retning.

– Vi har naturligvis anvendt konventionelle fokusgrupper mange gange tidligere, men jeg ser store fordele ved fokusgrupper på nettet. Det gælder frem for alt hurtigheden og rekrutteringen. Nu kan vi få stemmer med fra hele landet, og ikke kun fra hovedstæderne som tidligere. Vi kan også lettere segmentere udvalget og få interessante undergrupper med. I grupperne har vi haft både forretningsrejsende og almindelige familier, som har boet på hotel i Norden inden for det seneste år. I alt deltog ca. 40 personer i 4 forskellige grupper.

– Det vi sparer på at foretage online-undersøgelser, anvender vi til at udvide undersøgelserne til samtlige nordiske lande, hvilket vi ikke har haft råd til tidligere.

Scandic Hotels er Nordens største hotelkæde med 140 hoteller i ni lande. Scandic har siden 2007 været ejet af risikokapitalselskabet EQT, som anses for at være verdensleder inden for miljø.

Source: Zapera News, Issue 29, May 2008