|
Hvad drømmer ungdommen om?
Hvor er verden på vej hen? Den hidtil mest
omfattende kortlægning af de unges livsstil og vurderinger er blevet
gennemført af Zapera for Kairos Future et tanke medie og strategi
konsulentbureau med fokus på fremtidsstudier. Undersøgelsen blev
foretaget i 17 forskellige lande fordelt over hele verden.
Undersøgelsen er foretaget via Zaperas egne
paneler i Norden, De Baltiske lande og polen samt gennem
samarbejdspartnere i resten af Europa, Nordamerika og Asien.
Optimisme eller pessimisme?
Ungdommens syn på globaliseringen er markant anderledes mellem de
forskellige lande og verdensdele. Modpolerne i Europa er de unge
franskmænd der ser globaliseringen som en negativ udvikling mens
unge danskere ser spændende muligheder ved globaliseringen.
Danskerne er ydermere meget nationalistiske og ser positivt på
landets fremtid.
De unge polakker er de mindst positive når det
gælde hjemlandets fremtid sammenlignet med de andre lande som
betegner deres eget land som verdens favorit. Japanerne er dog også
sortseere og skiller sig ud som de mest pessimistiske i
undersøgelsen.
Amerikas unge udmærker sig også. De er nemlig foruden inderne de
mest udpræget religiøse.
Overflod af akademikere?
Det kan blive virkelighed eftersom mange unge mennesker har planer
om at tage en videregående uddannelse. Østeuropa, Kina og Taiwan har
størst fokus på en højere uddannelse men selv i Italien er
tilmeldingen stor. Finner, tyskere og japanere er imidlertid de
mindst ambitiøse når det gælder videregående uddannelse.
Hvorvidt planerne om en videregående
uddannelse bliver ført ud i virkeligheden er dog et andet spørgsmål.
Der er dog stadig flere og flere lande der satser på højere
uddannelse. Taiwan har flere hundrede universiteter og de har svært
ved at fylde alle pladser. Mange ting taler for at samme udvidelse
af de videregående uddannelser kommer til Kina. Vi er hastigt på vej
mod en global videns økonomi.
Giver et pænt ydre bedre karriere muligheder?
Nej, er svaret fra de unge franskmænd og de unge danskere. Ja, er
dog svaret fra de unge kinesere, indere, estere, polakker og
russere. Selv unge japanere er enige om vigtigheden af at have et
pænt ydre, hvis man skal gøre karriere. Undersøgelsen viser
ydermere, at der er markante forskelle i holdningen til arbejde og
fritid i de forskellige dele af verden. Generelt har de unge store
forventninger til deres arbejde. Arbejdsgivere bør være forberedte
på at de unge, der træder ind på arbejdsmarkedet har ændret holdning
i forhold til tidligere.
Source: Zapera News, Issue 25, February 2007
|