Bliv medlem af Golfpanelet

Dansk Golf Union (DGU) vil gerne høre din mening om forskellige emner inden for golf. Det vil vi for at kunne udvikle de produkter, vi har til dig. For eksempel Dansk Golf eller Golf.dk. Derfor har vi oprettet et Golfpanel.

Vi vil gerne have så mange som muligt med i Golfpanelet. Det giver os de bedste forudsætninger for at kunne levere nogle gode produkter. Hvis du er typen, der ofte har en mening om det, du ser eller det, du læser, så skynd dig at tilmelde dig Golfpanelet.

Som medlem modtager du en gang i mellem en e-mail, hvor du bliver bedt om at forholde dig til et emne. Besvarelserne er anonyme, og du kan forvente at blive kontaktet ca. fem gange på et år. Blandt deltagerne trækker vi jævnligt lod om præmier.

Tilmeld dig

Du tilmelder dig ved at klikke på tilmeldingsknappen nedenfor. For at gennemføre tilmeldingen skal du svare på nogle få spørgsmål, som går på nogle personlige oplysninger samt din tilknytning til golfsporten.

Det tager et par minutter at udfylde tilmeldingsskemaet. Når skemaet er udfyldt, og vi har registreret din tilmelding, modtager du en mail fra YouGov, hvori du skal bekræfte din tilmelding til DGU’s Golfpanel.

Garanti for anonymitet

DGU’s Golfpanel er oprettet i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Når du tilmelder dig panelet, garanterer YouGov, at dine data og besvarelser behandles fortroligt og anonymt. Som analyseinstitut refererer YouGov til Datatilsynet og er dermed underlagt de regler, der er gældende for opbevaring og behandling af personlige og fortrolige oplysninger.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til DGU’s Golfpanel, er du altid velkommen til at skrive til os på:info@yougov.dk.

Vi håber, du får glæde af at være med i Golfpanelet.

Med venlig hilsen

Dansk Golf Union

Udmelding af panelet

Du kan til enhver tid melde dig ud af DGU’s Golfpanel. Ved udmelding bliver alle dine personlige baggrundsoplysninger automatisk slettet. Du udmelder dig ved at sende en e-mail til info@yougov.dk.

Dansk Golf Union
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
DK-2605 Brøndby
+45 43 26 27 00

info@dgu.org
www.danskgolfunion.dk