FAQ’s fra testfokusgruppe for deltagere i Zaperas seminar om internetbaserede kvalitative analyser den 27. marts 2006.

Nogen af indlæggene i fokusgruppen var spørgsmål, eller indeholdt et spørgsmål, som blev besvaret direkte af en konsulent fra Zapera. Disse bringes herunder i let redigeret version.

Dorte, marketingchef i transportvirksomhed
Internetbaserede fokusgrupper kunne være en mulighed overfor virksomhedskunder - hvor vi tidligere har brugt traditionelle fokusgrupper for at på svar på mere holdningsprægede spørgsmål. Formentlig også her vil Bulletin Board være at foretrække. Jeg fik ikke lige fat i forskellen på Chat og Bulletin board modellerne.

De overordnede forskelle er

Bulletin Board:
Gennemføres over tre dage - når respondenterne bedst kan sætte den tid af vi kræver.
Typisk med 10-16 respondenter

Chat:
gennemføres over 2 timer
6-8 respondenter
Bedst til meget eksplorative undersøgelser og top of mind svar

Derudover er der selvfølgelig en række forskelle på hvordan der modereres, og en række praktiske forskelle på hvordan undersøgelsen praktisk sættes op og hvordan der rekrutteres.

Rune, politisk konsulent på Christiansborg
Det er virker umiddelbart mere simpelt at sætte internetbaserede fokusgrupper i værk rent logistisk og set-up mæssigt. Instant transcribering er ligeledes en ideel feature.

Ulempen er i høj den manglende fysiske interaktion med stemmeføring, mimik mm.

Som jeg ser det er det nonverbale sprog og toneleje m.m. noget man som moderator bruger til:

1. At styre gruppen og navigere i respondenternes forståelser 
2. Et led i analysen efterfølgende.

I forhold til det første punkt er det sådan at den kompetente respondent er bevidst om hvad der skal til for at kunne udtrykke en holdning i forskellige situationer, vi ændrer jo alle fremgangsmåde i vores kommunikation afhængigt af hvilken situation vi befinder os i.

På Internettet bruger vi udelukkende skriftsprog, men i en version der samler det verbale og det nonverbale i en hybrid, og denne hybrid har sine redskaber til at man kan 'overlevere' sin holdning (Jeg kan for eksempel på dansk henvise til Phd Stine Gotveds afhandling der beskriver denne form for social interaktion og kommunikation).

I forhold til punkt 2 kræver en god transskription af en båndet fokusgruppe op til 3 arbejdsdage, hvis det nonverbale osv skal tages i betragtning i analysen. Dette er, så vidt jeg er orienteret, ikke den tid der normalt bruges på transskriptioner.

Anders, projektleder på reklamebureau
Internetbaserede fokusgrupper er hurtigt, det er simpelt at sætte i værk, men jeg er bekymret for om man kan få travle deltagere til at logge på flere gange i løbet af tre dage...

Indtil videre har vi ikke oplevet problemer med deltagelsen, faktisk har deltagelsen fra respondenterne været ret overvældende, især i Bulletin Board grupperne hvor der virkelig er frie rammer for samtalen vokser.

Fordelen ved at køre over flere dage er, at respondenterne deltager når de finder plads i kalenderen, de skal ikke sætte en hel eftermiddag af til projektet. Mange deltagere værdsætter også at de kan deltage selv om de har skæve arbejdstider. Grundlæggende betyder det jo også at der ud af en gruppe mennesker der er motiverede for at deltage, vil være flere der også siger ja til at deltage, fordi der ikke ligger noget i vejen i kalenderen. Samlet set skal de jo også sætte mindre tid af , selv om de deltager i to timer, da de ikke skal sætte tid af til transport til og fra fokusgruppen.

Ask, studerende ved universitet
Jeg synes, at det virker som om fordelene langt overskygger ulemperne - især mht. BB grupper. Jeg ser større umiddelbare problemer med de 2-timers chatgrupper. Her forestiller jeg mig, at der alt andet lige vil være et stort bias ift. skrivehastighed. Visse respondenter kan vel komme til at sakke agterud, hvis de skriver langsomt? Og, kunne jeg forestille mig, de kunne vel også nemt komme til at misse indlæg fra de øvrige respondenter, hvis de ikke kan tage øjnene fra tastaturet, mens de skriver?

Skrivehastigheden er forskellig fra person til person, ligesom der i traditionelle grupper er forskel på hvor tryg man er ved eller hvor kompetent man er til at udtale sig i en gruppe. Allerede ved rekrutteringen vil man i begge tilfælde opleve at de der FØLER sig mindre kompetente sorterer sig selv fra. Min erfaring siger mig dog også, at det mere er oplevelsen af egne kompetencer end den egentlige kompetence der er afgørende for om man er motiveret til at deltage - jævnfør mit eksempel under præsentationen med den ordblinde deltager i en chatgruppe.

I en konkret chat-fokusgruppe er det min opgave at sikre at der ikke er nogen der overtager hele samtalen, typisk er det nok at jeg selv er afventende indtil alle har svaret, deltagerne føler en forpligtelse til at svare mindst en gang på alle spørgsmål og derefter løber samtalerne ud i sandet hvis jeg ikke bidrager, moderator er essentiel for aktivitetsniveauet i gruppen.

Charlotte, marketingchef i medicinalvirksomhed
Ja, jeg ser også fordele og ulemper; men jeg vil helt klart overveje det næste gang jeg skal lave en analyse. Jeg synes, at det geografiske aspekt er meget interessant; men ved f.eks. testning af emballagedesign og andet på print tvivler jeg på, om det vil være ligeså godt som at se deltagernes udtryk og spontane kommentarer.

Jeg er helt enig i at vi kan møde begrænsninger når vi arbejder med situationer hvor vi skal vurdere den umiddelbare emotionelle reaktion på et objekt.

Med hensyn til ting på print har vi flere gode erfaringer med at teste blade og tryksager, ved at kombinere WhiteBoardet i fokusgrupper (ikke aktiveret nu - et sted man viser billeder og film) med udsendelser af det konkrete testmateriale i forvejen.

Det er derudover muligt at rekruttere respondenter med webcam i den grad det kan lade sig gøre indenfor den målgruppe man arbejder med.

Katja, markedsanalytiker indenfor telekommunikation
At kunne se, høre og fornemme deltagerne er ganske vist en fordel i nogen sammenhænge, men det kan egentlig også være en ulempe. Når man fx skal drøfte vaner og holdninger, så kan det vel være en fordel at man undgår at folk lægger deres holdninger op ad den person i gruppen der ser ud til at have mest styr på det. Måske lytter man istedet mere til ham eller hende der er lidt kikset, men som faktisk siger noget interessant!? "Alfa-hannen" M/K får vanskeligere ved at styre sin flok. Nå, det blev i øvrigt også nævnt på seminaret.

Den største fordel er helt klart fleksibiliteten i tid og rum.

Den største ulempe er at der er forskel på hvor meget tid de enkelte deltagere bruger. Nogle sidder måske længe og tænker over det, læser de andres indlæg, kommenterer osv. mens andre tager den lette genvej. Moderator skal selvfølgelig sortere efterfølgende, men hvordan undgår man at de meget aktive deltagere får mest opmærksomhed og hvordan sikrer man at alle tager sagen lige alvorligt.

En anden ulempe er at gruppearbejde og øvelser af forskellig art synes udelukket.

 
Som moderator ser jeg hurtigt de respondenter der prøver at 'suse igennem', de stoppes nemt med uddybende spørgsmål når vi gennemfører et Bulletin Board, det har da virket for mig indtil videre :-) Jeg oplever ikke problemet i chat-versionen.

I forhold til gruppearbejde og øvelser har vi fortrinsvist arbejdet med individuelle opgaver til respondenterne. Gruppeøvelser og de mere kreative projektive teknikker ved jeg gennemføres af moderatorer i USA, det er noget vi selv udvikler som vi bevæger os længere ind i området.

Katja, markedsanalytiker indenfor telekommunikation
Jeg ville kun lave internetbaserede kvalitative analyser hvis det ikke krævede, at jeg skulle gå på kompromis med hvad en konventionel kvalitativ analyse kunne give. Fordelene ved internetmetoden skulle altså overstige fordelene ved at køre det konventionelt.

OG det skulle i givet fald være Bulletin Board metoden - jeg er ikke helt hot på chat-metoden, men det er måske fordi jeg ikke selv er i chat-målgruppen;-)

Jeg foretrækker også selv BB metoden fordi den har (næsten) alle de fordele der er ved en traditionel fokusgruppe, og så en masse fordele oveni.

Nogle oplever at chat forløbet i højere grad giver den samme dynamik som en traditionel fokusgruppe men i praksis er mulighederne ret begrænsede og chatten betragter jeg primært som et supplement til Bulletin Boardet, for eksempel man søger spontane top-of-mind svar.

Chatudgaven af fokusgrupperne er den udgave der historisk kom først, derfor har der været en del fokus på den i den information man finder på nettet.

Katrine, analysechef i storcentervirksomhed
Jeg er lidt i tvivl om, i hvilke tilfælde et dybdeinterview vil være en fordel på internettet. Der har jeg svært ved at se, hvorfor man ikke blot kunne bruge et telefoninterview, og evt. supplere med visningsmateriale på nettet. Moderatoren skal jo bruge tid sammen med hver repsondent alligevel (jeg går udfra at et dybdeinterview foregår efter chat-metoden).

Jeg er enig i at fordelene er mindre oplagte i den sammenhæng du beskriver.

Dybdeinterview foregår via BB.

Den fordel jeg umiddelbart selv ser er når jeg integrerer dybdeinterview i en fokusgruppe. Ligeledes kan jeg lave en række upåvirkede spørgsmål for at undgå konsensussvar, kan jeg lave enkelte spørgsmål som dybdeinterview - dvs andre får ikke svarene at se. Jeg synes det er en meget dynamisk mulighed for at gennemføre undersøgelser helt på problemstillingens præmisser.

Derudover er det meget effektivt i tid når man kan interviewe en stor gruppe på en gang.

Ask, studerende ved universitet
Jeg kan forestille mig problemer mht. projektive tilgange såsom collage-udarbejdning.

Grundlæggende tager vi jo udgangspunkt i de samme præmisser for respondenternes interaktion i en gruppedynamik uanset hvordan der undersøges/kommunikeres i situationen (online/offline), ellers ville en traditionel fokusgruppe jo heller ikke kunne afspejle for eksempel den købssituation hvor man gennemfører emotionelle eller ubevidste prioriteringer, da det også er en anden situation.

Vi har endnu ikke gennemført collageøvelser, jeg har læst artikler fra USA hvor metoden er testet og anvendt i forskellige undersøgelser med succes, (Det skal dog siges at artiklerne er skrevet af analysefirmaer der udbyder kvalitative undersøgelser på nettet) - tilsyneladende handler det primært om at finde en optimal teknisk løsning.

I forlængelse af ovenstående er det også en pointe, at i undersøgelser hvor vi undersøger varekøb der prioriteres fra hjemmet, da befinder respondenterne sig faktisk 100% i konteksten for den handling vi undersøger, i sådan en undersøgelsen kan man sige at vi (så småt) nærmer os en observation af aktørerne i deres naturlige miljø.

Peter N, Medieforsker i mediehus
Jeg ser en ulempe vedr. målgrupper, som gennemsnitligt har en lille tilknytning til nettet. En udvælgelse af respondenter i denne gruppe vil give skæve svar/bias ifht. segmentet. (Vi har mange ældre (meget gamle) brugere hos os, hvor jeg vil være nervøs ved sandheden i at rekruttere gennem den "flaskehals" som nettet i denne gruppe ville være)

Det er helt rigtigt at internetpenetrationen er lavest blandt de ældre og det derfor er sværere at rekruttere repræsentativt blandt dem, ligesom vi til gengæld rammer bedre hos de unge hvor penetrationenen er høj og hvor fastnettelefonen er valgt fra (i forhold til telefonrekruttering).

De ældste respondenter vi har gennemført kvalitative undersøgelser med har været omkring 68. Det er en fordel med lidt mere personlig kontakt indledningsvist men ellers har de været lige så kompetente deltagere, også i chat. Målgruppen for de undersøgelser vi har gennemført med ældre respondenter, var indenfor en højtuddannet faggruppe hvilket sikrede forholdsvist ensartede kompetencer og repræsentativ rekruttering.

Hvis man gennemfører bredt rekrutterede undersøgelser har jeg oplevet begrænsninger ved at rekruttere respondenter der er over 60, når de på samme tid har omkring 7 års folkeskoleuddannelse og bor i et yderområde. Der er internetbaseret kvalitativ analyse ikke det optimale valg. På den anden side er de nok svære at rekruttere i det hele taget.

Generelt oplever jeg altså en grænsen omkring respondenter i 60erne afhængigt af deres anden baggrund.